Egedam Snedkeri har mere end 25 års erfaring med restaurering af antikke og moderne møbler fra 1500-tallet til nu, heriblandt mange møbelklassikere og antikviteter.
Vi arbejder i Hillerød, men kører også ud til Helsinge, Birkerød og resten af Sjælland.
Trænger dine antikviteter til en kærlig hånd?
Hos Egedam Snedkeri har vi ikke andet end kærlige hænder. Vi har stor erfaring i at restaurere antikviteter af alle slags. Vi kan nænsomt og forsigtigt restaurere møbler helt tilbage til 1500-tallet, så de bevarer deres sjæl og personlighed, men samtidig også kan holde længere.
Vi bruger altid de originale teknikker, der blev brugt dengang, antikviteterne blev lavet. Vi forgylder, dekorerer, håndpolerer og sprøjtemaler på præcis den samme måde.
Vi udfører også arbejdet med det oprindelige værktøj. På den måde mener vi, at vi sikrer dig som kunde det bedst mulige resultat. Når det handler om antikviteter, er det vigtigt at arbejdet udføres med stor ekspertise og forsigtighed. Det har vi hos Egedam Snedkeri.
Hos Egedam Snedkeri har vi specielt mange restaureringer af håndpolerede antikviteter fra 1800-tallet. Det kan være chatoller, syborde eller kommoder. Vi er derfor rigtig gode til at sætte disse fine gamle antikviteter i stand, så de kan holde mange år endnu.